PHYSIOGA BOOSTKØBENHAVN, 1.-14. MARTS 2013

PHYSIOGA boost er et helstøbt detoxforløb skræddersyet til dig. Du får viden, håndgribelige metoder og inspiration til at opnå forandring, der varer ved. To intensive uger med kompetent ernærings- og madlavningsundervisning, talrige supplerende behandlinger og masser af yogabaseret træning.

Den anerkendte holistiske diætist og vegetarkok, Sarah Britton fra My New Roots, gennemgår grundprincipperne i en særdeles nærende plante- og fuldkornsbaseret kost. En superviseret 3-dages juicefaste styrker din detoxproces yderligere og skaber grobund for en frisk start. Sarah deler ud af sine berømmede opskrifter og giver dig nyttige tips til at gøre din kostændring både varig og inspirerende.

PHYSIOGA boost behandlerne er fysioterapeut Julie Hjelm Jacobsen, fysioterapeut Medde Lykke Vognsen og zoneterapeut Kamilla Rahbek. De understøtter din detoxproces med blid kraniosakralterapi, udrensende helkropsmassage, afbalancerende zoneterapi og yogabaseret træning, der tager højde for dine behov. Både behandlingerne og træningen virker regulerende på nerve-, immun- og hormonsystemet samt understøtter fordøjelsen og organfunktionerne.

Du er med andre ord omgivet af et hold topprofessionelle fagpersoner, der arbejder tæt sammen med fokus på dig og din sundhed.

Praktisk information
Vi anbefaler, at du oppebærer en normal hverdag, dog for nedsat kraft, i de to uger kurset varer. Det vil være lettere for dig at holde fast i forandringerne, hvis dagene under PHYSIOGA boost minder om din dagligdag.                             

PHYSIOGA boost består af i alt 4 eftermiddagslektioner med yogabaseret træning efterfulgt af Sarahs ernærings- og madlavningsundervisning og 9 individuelle behandlinger på klinikken. Se det detaljerede program.

Du møder mindst én terapeut dagligt, og vi beder dig om at holde os orienteret om, hvordan din detoxproces forløber. Spørg os endelig, hvis der er noget, du bliver i tvivl om i løbet af kurset. Vi vil gøre vores bedste for at støtte og guide dig igennem forløbet.

Sarahs lektioner foregår på engelsk, og hun oversætter gerne nøgleord til dansk, hvis det er nødvendigt. Terapeuterne er alle danske og taler udmærket engelsk. Alle lektioner og behandlinger foregår hos PHYSIOGA i hjertet af Frederiksberg.

Grass 1